Profeter
Fra MormonWiki
Mormoner tror på profeter, både fordums og nulevende profeter. Denne tro er forbundet med troen på, at Gud har en interesse i at tale til mennesker, og at Han gør dette gennem profeter, som Han vælger. Bibelen indeholder en optegnelse om Gueds handlemåde med profeter i fordums dage, og nutidsskrifter indeholder en optegnelse over Guds handlemåde med profeter i vores tid. Mormoner tror på at himlene ikke blev lukket efter den bibelske optegnelse, og at Han stadig taler til sine børn idag, præcist som Han gjorde i gamle dage.
De fleste kristne i større eller mindre grad til Bibelens profeter. Historien om Moses, Josva, Esajas, Samuel, Elias, og dusinvis af de andre større og mindre profeter, som findes i Bibelen. Disse profeter talte med Herren og videregav Herrens vilje til Hans folk.
Indholdsfortegnelse |
Hvordan en Profet bliver til en Profet
Ud fra den bibelske optegnelse, synes profeter altid at gennemgå en særlig proces for at blive en profet. Denne proces omfatter et kald, eller et ansvar som pålægges vedkommende, samt et budskab som skal gives videre. En person kan ikke ansøge om at blive profet, ej heller kan en person udnævne sig selv som profet. Kaldet og bemyndigelsen kommer fra Gud.
Kaldelsen af en profet
Et kald som profet, til at tjene som Guds budbringer, kommer fra Gud selv. De begivenheder som finder sted i forbindelse med en profets kaldelse er magtfulde og virkelige, og tilstrækkelige til at overbevise pgl. person om at budskabet er kommet direkte fra Gud, og ikke som noget der er opfundet i personens eget sind, eller som en hallucination.
I Bibelen findes beretninger om forskellige profeters kaldelse. F.eks. Moses, Samuel, Elisa, Esajas, Ezekiel og andre. En profets kaldelse kommer ofte gennem direkte åbenbaring til personen selv. Dog er ikke alle detaljer fra profet til profet de samme. Det er ikke ualmindeligt at åbenbaringerne ledsages af en usædvanlig eller mirakuløs hændelse, som f.eks. da Gud viste sig for Moses i den brændende tornebusk.
En profets ansvar
Nå Gud kalder en profet ledsages kaldet altid af et personligt ansvar og en bestemt opgave, som Gud pålægger vedkommende at udføre. Profeten kaldes mao. og Herren beder vedkommende om at gøre noget. Opgaven er sjældent let og er som regel relateret til andre. Én profet kan f.eks. blive pålagt at prædike omvendelse for en by eller et folk, mens andre kan blive bedt om at fordømme individuelle personer eller en gruppe af personer.
En profets budskab
Det ansvar som pålægges en profet omfatter uværgeligt et eller andet budskab, som Herren ønsker leveret. Budskabet kan være en advarsel eller en trøst, det kan være et løfte eller en advarsel om en konsekvens. Budskabet indeholder ofte nogle forudsigelser om fremtiden, baseret på enten modtagelse eller forkastelse af budskabet. Budskabet er sjældent det samme, og detaljerne er orienteret imod folkets behov og Herrens forventninger.
Gud kommunikerer Hans vilje til profeterne på forskellige måder. Nogle profeter modtager åbenbaringer og syner, hører stemmer, eller får drømme. I det mindste én profet, Moses, talte mund til mund med Gud (2.Mosebog kap. 33) eller ansigt til ansigt (5.Mosebog 34:10). De fleste profeter følte Herrens nærvær, mens Moses faktisk så Hans form og person (4.Mosebog 12, 2.Mosebog 33-34).
Profeters karakter
Profeter er meget forskellige, har forskellige evner og egenskaber. Af Bibelen fremgår det at nogle profeter var dynamiske, befalende talere, mens andre andre følte deres egen utilstrækkelighed eller var dårlige talere. Nogle så godt ud, mens andre ikke udadtil så ud af så meget. Profeter har ingen fysiske kendetegn hvorved de kan identificeres som sådan. De er almindelige mennesker ligesom alle os andre, men skiller sig ud pga. den særlige opgave, som Gud har kaldet dem til.
At Guds profeter er ligesom alle andre almindelige menneser har ført til at mange mennesker har forkastet de bibelske profeter. Den person som blev kaldet af Gud passede ikke ind i det billede af en profet, som folket havde. Forkastelsen kan også skyldes at profeten var kendt af folket inden hans kaldelse, eller det kan være fordi de forventede at budskabet fra Gud ville blive givet på en anden måde, og igennem et andet sendebud.
Profeternes individualitet betyder også at deres budskaber ikke altid bliver leveret på samme måde. Én profet talte måske direkte til en konge eller en anden leder, mens en anden profet måske prædikede på gaderne. Én har måske benyttet et truende eller advarende sprog, mens en anden har anvendt bøn og løfter. Herren transformerede ikke profeterne til tro kopier af hinanden. Han gav dem et budskab, at levere og overlod det normalt til den enkelte profet, at finde ud af hvordan han bedst kunne levere budskabet.
Profeter og mirakler
Når folk tænker på profeter så tænker de ofte på mirakler udført af disse profeter. Nævn Moses og folk vil ofte tænke på de mirakuløse plager som blev udtalt og kom over ægypterne – delingen af Det Røde Hav så israeliterne kunne gå tørskoet over mm. Moses er ikke den eneste profet som har udført mirakler; mange andre har gjort det inkl. Samuel, Elias, Elisa og Esajas.
Mirakler er imidlertid ikke et almindelig kendetegn ved alle profeter. Nogle profeter har ikke optegnet nogle mirakler, alligevel har Herren bekræftet at de var profeter. Mirakler synes at være forbundet med profetens og folkets behov og er altid i overensstemmelse med Herrens vilje.
Mormons Bogs profeter
Mormonerne anerkende Mormons Bog som hellig skrift. Denne inspirerede optegnelse beretter om Guds handlemåde med Hans pagtsfolk på den vestlige halvkugle i omkring ettusinde år, fra omkring 600 f.K. til 400 e.K. Optegnelsen viser at mange profeter blev kaldet af Gud på det amerikanske fastland, og deres kaldelse følger den bibelske model for Guds budbringere.
At der skulle findes profetiske optegnelser i andre bøger end Bibelen, er fremmed for mange kristne. Mormonerne tror på at Gud elsker alle sine børn – også de der har levet i andre verdensdele hvor Bibelen ikke var kendt, og det giver mening at Han også ville udvælge budbringere (profeter) til at betjene disse hans andre børn.
Profeten Esajas i Det Gamle Testamente fortalte om en fremtid i jordens historie hvor profeters ord skulle "tale dybt fra jorden, dine ord er mumlen fra støvet; din røst skal være, som en der har en bekendt ånd, ud af jorden, og dine ord skal være en hvisken fra støvet." (Det Gamle Testamente | Esajas 29:4 – King James)
Mormonerne tror på at Mormons Bogs fremkomst er en delvis opfyldelse af denne profeti af Esajas. Den blev skrevet på guldplader så optegnelsen kunne blive gemt hen i jorden og bevares, og den blev oversat af profeten Joseph Smith i 1829. De som læser den med et ønske om, at lære om Jesus Kristus har oplevet at den er sand og har en "bekendt ånd." De lærer at disse profeter i Mormons Bogs forudså vor tids uro og forvirring, og at de gav os buskaber om håb, tro og inspiration om hvordan en person og familier kan drage nærmere til Herren Jesus Kristus.
Sidste dages profeter
Udover profeterne i Bibelen og i Mormons Bog så tror mormonerne på nutidsprofeter. Som i fordums tid betragtes disse profeter, som Guds budbringere; som Hans tjenere udvalgt til at viderebringe budskaber fra Herren til Hans folk og til mennesker i hele verden.
Den først profet i vor tid var Joseph Smith[1], og hans kaldelse, ansvar og budskab er i overensstemmelse med det mønster som findes for Bibelens profeter. Siden Joseph Smiths død i 1844 har en ubrudt Since the death of Joseph Smith in 1844 har en ubrudt rækkefølge af profeter ledet Mormonkirken. Kirkens præsident er en Guds profet og har samme kaldelse, som Gamle Testamentes profeter. Du kan se Kirkens præsidenter fra begyndelsen til idag på denne hjemmeside: Kirkens Præsidenter
Disse profeter har indviet dem selv til at udføre den mission, som Gud har kaldet dem til, at hjælpe mennesker i denne verden med at forberede sig til evigt liv og til Kristi andet komme, ved at viderebringe det budskab, som Herren har pålagt dem at levere. Den levende profet fortsætter med at modtage åbenbaringer, at udvælge ledere ved profetiens ånd, og underviser Kirken, som den øverste autoritet.
Se også Udtalelser fra profeter
