Jesus Kristus

Fra MormonWiki

Skift til: Navigation, Søgning
Jesus Kristus er den centrale person i mormonernes lære
Jesus Kristus er den centrale person i mormonernes lære

Indholdsfortegnelse

Mormoner er kristne

Jesus Kristus er den centrale person i mormonernes lære og praksis. Hans navn er det centrale navn i mormonkirkens, rigtige navn, Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige. Enhver mormon har et fast vidnesbyrd om at Jesus Kristus er Frelseren og verdens Forløser og, at at dødelige mennesker kun kan blive frelst i Guds Rige, gennem Hans sonoffer i Getsemane Have og på korset. Jesus Kristus og Hans undervisning er det centrale fokus i alle mormon skrifter, Mormons Bog, Bibelen, Lære og Pagter, der indeholder Jesu ord til nutids Profeter, og Den Kostelige Perle.

I Januar 2000, udgav mormon Præsident Gordon B. Hinckley og de andre Apostle i mormonkirken Den Levende Kristus, som deres vidnesbyrd til verden om Jesus Kristus:

Vi bærer, som Hans behørigt ordinerede Apostle vidnesbyrd om—at Jesus er den levende Kristus, Guds udødelige Søn. Han er den store Kong Immanuel, som idag står ved Hans Faders højre hånd. Han er lyset, livet, og verdens håb. Hans vej er stien der fører til lykke i dette liv og evigt liv i den tilkommende verden. [1]

Denne udtalelse er tilstrækkelig til at vise, at mormoner er kristne, som tror på Jesus af Nazareths guddommelige nationer, og efterlever Hans lærdomme. Mange anti-mormoner og ex-mormoner angriber Kirken og påstår at den ikke er Kristen, fordi dens undervisning om Jesus er forskellig fra traditionel kristen undervisning. Der findes, naturligvis, forskelle mellem mormonernes lære og og protestanter og katolikkers undervisning, præcist ligesom der findes forskelle blandt de forskellige kristne kirker. Mormonkirken underviser i at dens lære blev gengivet til jorden af Jesus selv gennem levende profeter efter mange århundreder med frafald i verden. Mormonismen forkas after many centuries of apostasy in the world. Mormonismen anerkender ikke de forskellige trosbekendelser fra middelalderen og fra nyere tid, som er blevet forkyndt af den kristne verden, da mormonkirken har åbenbaringer fra Gud selv om hvem Han er.

Mormonismens lære om Jesus

Mormoner lærer at Jesus Kristus er Jehova, som Han blev åbenbaret i Gamle Testamente, og at Han er den lovede Messias, der kom til jorden, som Jesus af Nazaret, hvis liv og lærdomme findes optegnet i Ny Testamente.

Han var Det Gamle Testamentes store Jehova. ~Den Levende Kristus

Bibelen er tilstrækkelig til at vise, at Jesus Kristus er den samme person som Jehova i Det Gamle Testamente.

Jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren [dvs. Jehova], for han har grundlagt den på havene, grundfæstet den på strømmene.
~Salme 24:1-2
men nu ved dagenes ende har han [Gud] talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden.
~Hebr. 1:2
Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige;  i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse. Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte.

 For ved ham blev alting skabt  i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere,  magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt.

~Kol. 1:13-16

Det er derfor tydeligt at Jesus Kristus, Jehova, skabte verden under Hans Faders, vor Guds, ledelse. Jesus erklærede også, at Han var den der gav Moseloven til Israel.

Jesus sagde til dem: ”Sandelig, sandelig siger jeg eder: før Abraham blev til, er jeg.”
~Johs. 8:58

Ved at erklære sig selv, som JEG ER, erklærede Jesus at Han var Jehova. For JEG ER, er som det fremgår af citatet fra 2.Mosebog nedenfor, en oversættelse af det hebraiske ord for Jehova, som i de fleste engelske udgaver af Bibelen oversættes som HERRE (LORD) med store bogstaver. Gamle Testamente viser yderligere at Jehova er dommeren, Israels lovgiver, vores Konge og vores Frelser:

Gud svarede Moses: 'Jeg er den, jeg er!' Og han sagde: 'Således skal du sige til israelitterne: JEG ER har sendt mig til eder.'
~2.Mos. 3:14
Thi HERREN [dvs. Jehova] er vor dommer, HERREN er vor hersker; han bringer os frelse.
~Esajas 33:22
For HERRENS åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme jorden: han skal dømme jorden med retfærd, og foleken med hans sandhed.
~Salme 96:13 (King James)

Sammenlign dette med Paulus' undervisning i Ny Testamente:

Jeg formaner dig indtrængende for Guds åsyn og for Herren Jesus Kristus, som skal dømme levende og døde, ved hans tilsynekomst og hans rige;
~2. Tim. 4:1 (King James)

Jesus er derfor Jehova, da Jehova (HERREN) er dommeren og lovgiveren, som Paulus' erklærer at Jesus er. Mormoner tilbeder Jesus som Konge, Frelser, og verdens Dommer i overensstemmelse med hvad Bibelen lærer.

Jesus er Kristus

Denne lære indenfor mormonismen viser, at mormonerne tror på, at Jesus af Nazaret, som blev korsfæstet af Pontius Pilatus, var Messias, den Kristus som Gamle Testamentes profeter profeterede om, og som Ny Testamentes apostle skrev om. Det er tilstrækkeligt at sige, at mormonerne tror på Bibelen, og at citere Johannes 3:16, et skriftsted som alle mormoner kender:

Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Thi Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.
~Johs. 3:16-17

Mormons Bog er en kristen bog

Men da mange mennesker tror at mormoner ikke er kristne, og at Mormons Bog ikke er en kristen bog, så vil de følgende få citater, udvalgt blandt mange, vise sandheden om mormonismen og Mormons Bog:



Og vi taler om Kristus, vi glæder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus, og vi skriver i overensstemmelse med vore profetier, for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder.
~2. Nefi 25:25


Og han skal opstå fra de døde på tredjedagen, og se, han står for at dømme verden. Og alt dette sker, for at en, retfærdig dom kan fældes over menneskenes børn.

~Mosiah 3:12


Og ved menneskenes forløsning, som kom gennem Jesus Kristus, bliver de bragt tilbage i Herrens nærhed. Ja, det er derved alle mennesker bliver forløst, fordi Kristi død tilvejebringer opstandelsen, som tilvejebringer en forløsning fra en evig søvn, af hvilken søvn alle mennesker skal opvækkes ved Guds kraft, når basunen lyder; og de skal komme frem, både små og store, og alle skal stilles for hans domstol, befriet og forløst fra dette, den evige døds bånd, hvilken død er den timelige død.
~Mormon 9:13

Endelig så er følgende afsluttende ord i Mormons Bog en indtrængende opfording til alle mennesker om at acceptere Kristus og blive frelst gennem Ham:


Ja, kom til Kristus og bliv fuldkommen i ham og fornægt jer selv alt, hvad der er ugudeligt; og dersom I fornægter jer selv alt, hvad der er ugudeligt samt elsker Gud af hele jeres magt, sind og styrke, da er hans nåde tilstrækkelig for jer, så at I gennem hans nåde kan blive fuldkomne i Kristus; og dersom I ved Guds nåde er fuldkomne i Kristus, kan I ingenlunde fornægte Guds kraft.


Og atter, dersom I gennem Guds nåde er fuldkomne i Kristus og ikke fornæger hans kraft, da er I helliggjort i Kristus ved Guds nåde gennem Kristi blods udgydelse, hvilket er Faderens pagt til jeres synders forladelse, så at I kan blive helligede og uplettede.

~Moroni 10:32-33

Tror mormoner på en anden Jesus?

Mormoner tror på den Jesus hvis gerninger og undervisning findes i Bibelen, men mormonismens lære anerkender ikke trosbekendelser og tilføjelse lavet af midddelalderens kristne teologer. Mormonismen lærer at for at korrigere fejl i vores forståelse af Gud, viste Gud Faderen og Jesus Kristus sig for Joseph Smith i hans Første åbenbaring, og kaldte ham til at være profet, præcist som det skete med Bibelens profeter, for at undervise i sandheden om Jesus og at kalde alle mennesker til omvendelse.

I en åbenbaring til profeten Joseph Smith givet den 2, januar 1831, erklærede Herren Jesus Kristus hvem Han er:

Så siger Herren, jeres Gud, Jesus Kristus, den store JEG ER, Alfa og Omega, begyndelsen og enden, den, der skuede evighedens vide udstrækning og alle himlens serafiske skarer, førend verden blev til, han, som kender alt, thi alt er nærværende for mine øjne. Jeg er den, der talte, og se, verden blev til, og alting kom gennem mig. Jeg er den, som tog Enoks Zion op i min favn, og sandelig siger jeg: For dem, som har troet på mit navn, thi jeg er Kristus, har jeg i mit eget navn og ved det blods kraft, som jeg har udgydt, talt deres sag for Faderen.
~L&P 38:1-4

Dette viser hvem den Jesus er, som mormonerne tilbeder: den store JEG ER, begyndelsen og enden, alvidende, verdens Skaber, og menneskets talsmand hos Gud Faderen. Her følger Joseph Smiths vidnesbyrd om Jesus Kristus:

Og nu, efter de mange vidnesbyrd, som er blevet givet om ham, er dette det sidste vidnesbyrd, som vi giver om ham: at han lever! Thi vi så ham ved Guds højre hånd, og vi hørte røsten, som vidnede, at han er Faderens Enbårne, at ved ham, gennem ham og af ham, eksisterer og skabtes verdenerne, og at deres indbyggere er sønner og døtre, født af Gud.
~L&P 76:22-24

Det er sandt at mormoner ikke tror på treenigheden, som de fleste andre kristne kirker gør. Mormoner tror på tre adskilte væsener, som er ét mht. formål, men ikke at de er ét mht. legemet. Det Ny Testamente indeholder tilstrækkeligt med information til at bestride læren om treenigheden. Jesus erklærede, at “dette er det evige Liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.” (Johs. 17:3). At kende Gud og Jesus Kristus er evigt liv, derfor kan mennesker gennem Jesu Kristi Forsoning og nåde kende Gud. Det er meget forskelligt fra den ukendte Gud i athanasianske trosbekendelse, som er

[E]en Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet. Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens en for sig, Helligåndens en for sig. Men Faderens Sønnens og Helligåndens guddom er een, deres herlighed er lige stor, deres majestæt lige evig. Som Faderen er, sådan er Sønnen og sådan er Helligånden. Faderen er uskabt, Sønnen er uskabt, Helligånden er uskabt..

Jesus erklærede på den anden side, hvori naturen af Hans enhed med Faderen består:

Men jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som ved deres Ord tro på mig, at de alle må være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de skulle være eet i os, for at Verden må tro, at du har udsendt mig. Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet.
~Johs. 17:20-22

Jesus erklærede at Hans disciple kan være ét præcist ligesom Han og Faderen er ét. Denne enhed består tydeligvis ikke i at de bliver til den samme person, men snarere at de bliver ét i formål, herlighed, fuldkommenhed og i kærlighed. Denne passage viser også at Jesus beder til Faderen, hvilket ikke vil give nogen mening hvis Han var Faderen. Andre passager i Ny Testamente viser, at Jesus er adskilt fra Faderen:

Ved Jesu dåb var alle ”Guddommens” tre personer, Gud Faderen, Jesus Kristus og Helligånden tilstede, som mormoner henviser til (Matt. 3:15-17). I den store forbøn, som findes optegnet i Johs. 17, beder Jesus til Faderen. I Edens Have og på korset bad Jesus igen til Faderen og spurgte Hans Fader hvorfor Han havde forladt Ham (se Matt. 27:46; Mark 15:34). Da Stefanus led martyrdøden i Apostlenes Gerninger 7, erklærede Stefanus: “Se, jeg ser Himlene åbnede og Menneskesønnen stående ved Guds højre Hånd.” (Ap.G. 7:56). Alle disse passager giver kun mening hvis Jesus og Gud er adskilte personer.

Jesus er vores Frelser

Jesus led for vore synder i Getsemane
Jesus led for vore synder i Getsemane

Mormonismens lære forkynder klart, at Jesus Kristus er vores Frelser. Mormons Bog lærer, at "der ikke skal gives noget andet navn, ej heller nogen anden vej eller middel, hvorved frelse kan komme til menneskenes børn, uden i og ved Kristi, Herren, den Almægtiges, navn.” (Mosiah 3:17). Mormonerne tror på at Jesus Kristus satte det fuldkomne eksempel for hele menneskeheden gennem Hans jordiske liv. Mormonismens lærer at Jesus Kristus døde for menneskeheden. Han lidelse i Getsemane Have og på korset, Hans død, begravelse og genopstandelse, udgør de vigtigste begivenheder omkring Forsoningen hvilket bringer genopstandelse til hele menneskeheden og midlet til frelse for de, som tror på Hans navn og følger Ham.

En populær salme blandt mormonerne lyder sådan:

Et grønklædt højdedrag jeg ser i ånden langt herfra,
Vor Frelser lider døden der, han synden på sig ta'r,
For os han kærligt døden led, og gik for os i bøn,
Den hårde kamp han tappert stred, men skælved dog i løn.
Ved dette offer løste han os fri af syndens bånd,
Til himlens porte lede kan han os med kærlig hånd,
Min Frelser kær, vær du os nær og tag os i din favn,
så vi engang må samles og lovprise højt dit navn
("Et grønklædt højdedrag," SDH Salmer og sange nr. 115)

Jesus er Kirkens Overhoved

Mormonismen forkynder at Jesus Kristus er Mormonkirkens overhoved, og at Han åbenbarer sine befalinger og lærdomme til udvalgte profeter her på jorden. Bibelen erklærer at “Hovedhjørnestenen er Jesus Kristus selv” (Efes. 2:20). Mormons Bog understreger dette yderligere. Jesus Kristus viste sig efter sin genopstandelse og himmelfart for Amerikas tidlige indbyggere. Han erklærede for dem:

Derfor skal I gøre alt, hvad I gør, i mit navn; derfor skal I kalde kirken ved mit navn, og I skal påkalde Faderen i mit navn, så han kan velsigne kirken for min skyld. Og hvordan kan den være min kirke, når den ikke kaldes ved mit navn? Thi, dersom en kirke kaldes ved Moses's navn, da er det Moses's kirke; eller når den kaldes efter noget andet menneskes navn, da er den det menneskes kirke; men dersom den kaldes ved mit navn, så er den min kirke, hvis den er bygget på mit evangelium.
~3 Nefi 27:7-8

Derfor bærer Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige Hans navn.

Jesus er Faderens Førstefødte og Hans Enbårne i kødet

Paulus erklærede, at Jesus “er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte” (Col 1:15). The Salmerne erklærer “Jeg gør ham til [min] førstefødte, den største blandt Jordens Konger” (Salme 89:27). Mormonismen lærer, at Jesus Kristus var den førstefødte af alle Guds børn i forudtilværelsen. Mormoner forkynder også at Jesus er den Enbårne i kødet, at Han blev født af jomfruen Maria i Judæa, og levede det eneste perfekte liv i verdens historie.

Jesus er det fuldkomne eksempel for hele menneskeheden

Præsident Gordon B. Hinckley, den nuværende Præsident for Kirken sagde i April 2000of the Church said in April of 2000:

Jesus er min ven. Ingen anden har givet mig så meget. "Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner" (Johs. 15:13). Han gav sit liv for mig. Han åbnede vejen til evigt liv. Kun en Gud kunne gøre dette. Jeg håber at jeg vil blive anset for værdig til at være Hans ven.
Han er mit eksempel. Hans måde at leve sit liv på, Hans fuldstændig uselviske måde at være på, Hans udstrakte hånd til de, som er i nød, og til slut Hans sonoffer, står alle som et stort eksempel for mig. Jeg kan ikke fuldt ud måle hvad Han har gjort, men jeg kan forsøge.
Han viste vej og gik den selv,
forklared' hvert et skridt
mod lys og liv og himmelhvælv
hvor Gud personligt bor.
("Den store visdom, kærlighed," SDH Salmer, nr. 227)

Mormonismen forkynder, at Jesus Kristus satte det fuldkomne eksempel, som vi alle må følge. Mormons Bog lærer:

Og således ved jeg, mine elskede brødre, at dersom I følger Sønnen af jeres ganske hjerte og handler uden svig og hykleri for Gud, men med sandt forsæt omvender jer fra jeres synder, idet I vidner for Faderen, at I er villige til at påtage jer Kristi navn ved dåb; ja, ved at følge jeres Herre og Frelser ned i vandet i overensstemmelse med hans ord, se, da skal I få den Helligånd, ja, da kommer dåben med ild og med den Helligånd, og da kan I tale med engles tunger og synge lovsange for Israels Hellige.
~2 Nefi 31:13
Jesus Kristi andet komme, hvor han vender tilbage i herlighed for at regere, som Kongernes Konge under Tusindårsriget
Jesus Kristi andet komme, hvor han vender tilbage i herlighed for at regere, som Kongernes Konge under Tusindårsriget

Jesus vil komme tilbage til jorden for at regere, som Kongernes Konge

Selve mormonkirkens navn, Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige, proklamerer at dette er de sidste dage og, at Jesus snart vil komme tilbage for at regere på jorden. Mormonismen lærer at Joseph Smith blev kaldet, som den første profet i disse sidste dage, for at berede jorden på Herrens Andet komme.

Mormoner påstår ikke at vide hvornår Kristus kommer, da Jesus sagde til sine disciple:

Men om den Dag og Time ved intet menneske, end ikke Himmelens Engle, men alene min Fader.
~Matt. 24:36 (King James)

Mormoner lærer at før Det andet Komme vil der være krige og konflikter, naturkatastrofer og de retfærdige vil blive frelst ved at Herrens pludselige komme. Jesus vil da indvarsle Tusindårsriget, 1,000 år med fred og retfærdighed, når Jesus Kristus selv vil regere på jorden.

Mormonismen er kristen

Som disse få citater og udtalelser har vist, så er mormonismen, Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige, en kristen religion. Jesus Kristus står, som Kirkens overhoved, og Hans glorværdige undervisning og Hans fuldkomne eksempel, udgør kernen i mormonismens lære, og er grundlaget for alle mormoners vidnesbyrd. Mormonismens budskab er at Jesus Kristus har kaldet profeter i disse sidste dage til at forberede verden på Hans nært forestående tilbagevenden, og alle inviteres til at ‘komme til Kristus’ og blive døbt af Hans autoriserede tjenere.

Besøg Kirkens officielle web site for at lære mere om mormonismens lære og om Jesus Kristus, eller besøg andre web sites, som lærer sandheden om mormonismen. F.eks.Kristus.dk eller JosephSmith.dk. Du kan også læse apostlenes vidnesbyrd om Jesus Kristus [2]

Personlige værktøjer