Hvad mormonerne tror på

Fra MormonWiki

Besøg mormon.dk for mere information. Du kan også chatte med et medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige på mormon.org (engelsk). På mormon.org kan du også se videopræsentationer.

Mormonerne "tror på Gud den Evige Fader, og Hans Søn, Jesus Kristus, og på Helligånden." Dette er den første af tretten grundlæggende trosartikler, som Joseph Smith, grundlæggeren af mormonkirken, engang skrev til en journalist, som spurgte hvad mormonerne troede på. Vi tror på en alvidende, almægtig Gud som elsker os (Hans børn) og som ønsker at vi skal have succes i vort liv. Han skabte os og har en plan for os, så vi engang kan vende tilbage og leve sammen med Ham.

Mormonreligionen lærer at vore synder gør det umuligt for os, at vende tilbage til Gud, så det var nødvendigt for ham at sørge for en Frelser for os. Denne Frelser er vor Herre og Forløser Jesus Kristus. "Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv." (Johs. 3:16). Jesus Kristus overvandt død og synd, så at en vej igen kunne blive åbnet for os til at vende tilbage og leve med Gud. Det er kun gennem tro på Kristus at vi kan blive frelst.

For at gøre Jesu Kristi evangelium kendt har Gud kaldet inspirerede mænd, kaldet for profeter, til at undervise verden. Disse mænd modtager et personligt vidnesbyrd om Frelseren og gives myndighed til at forkynde hans evangelium. Denne myndighed kaldes for Præstedømmet. Hellige skrifter, såsom Bibelen, indeholder profeters ord, som lærte om Frelseren. Når profeter forkynder og bærer vidnesbyrd rører Helligånden ved menneskers hjerter og bringer dem følelser af fred. Dette er årsagen til at vi føler ånden (Helligånden) når vi studerer Bibelen idag. Denne åndelige bekræftelse af sandheden er hvordan Gud bekræfter at en profets budskab er sandt.

Gennem historien har Gud fulgt dette mønster for åbenbaring til inspirerede mænd, som derefter underviser verden, mens deres ord bekræftes af Helligånden. Desværre så accepterer mennesker ikke altid profeternes budskaber. Det kaldes apostasi når mennesker forkaster Guds profeter. Apostasi er afledt af et græsk ord, der betyder oprør eller at falde fra. Når vi læser skrifterne kan vi se beretninger om hvordan Gud kaldte profeterne for at lære mennesker at omvende sig og vende sig til Herren. Mennesker vender sig til sidst fra Herren og forkaster profeten, og derfor følger en periode med frafald.

Gud er heldigvis ikke kun kærlig, men også barmhjertig og tålmodig. Hver gang et folk forkaster Herren og hans profeter, venter Han og forberede sit folk. Når tiden er inde, sender Han igen Hans budbringere for at bekendtgøre Hans ord og genoprette Hans evangelium..

Da Jesus Kristus levede på jorden underviste han mennesker i evangeliet, og kaldte Apostle til at fortsætte med at undervise mennesker efter at Han havde forladt jorden. Disse apostle blev til sidst forkastet voldeligt, og inden et århundrede var forløbet, var meget af kirken blevet forkrøblet af indre frafald og af udvendig forfølgelse.Et omhyggeligt studium af Det ny Testamente viser apostlenes kampe og frustrationer efterhånden som de blev omsluttet af uretfærdighed fra både troende og ikke-troende. Apostlene blev forkastet og dræbt inden det første århundrede var forløbet, og den præstedømmemyndighede, som Herren havde givet dem fandtes ikke længere på jorden. Der var stadig nogle retfærdige medlemmer som levede, men folket som et hele var blevet ugudeligt, og evangeliets fylde med præstedømmets myndighed, blev tvunget bort fra jordens overflade. Dette forudset og profeteret af profeten Amos i Det gamle Testamente:

"Der skal komme dage, siger Gud Herren, da jeg sender hunger over landet, ikke hunger efter brød eller tørst efter vand, men efter at høre Herrens ord. De skal flakke om fra hav til hav, og fra nord til øst skal de strejfe rundt og søge efter Herrens ord, men de finder det ikke." (Amos 8:11-12)

Og profeten Esajas profeterede også om en periode med frafald på jorden, hvor Gud ikke længere ville tale til jorden igennem profeter:

”Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene.” (Esajas 60:2)

Efter at den kirke, som Jesus Kristus havde oprettet, var gledet ud i frafald, ventede Herren tålmodigt, i syttenhundrede år på, at folk skulle vende tilbage til ham. Han forberedte dem og ventede på en tid i hvilken Han atter kunne gengive fylden af Hans evangelium til jorden. Omsider kom tiden. I 1820 gik en ung dreng ud i en skov for at spørge Gud om hvilken kirke der var sand, så han kunne tilslutte sig den. Han beskrev den oplevelse der fulgte, som svar på den troens bøn, som han bad:

"Jeg så en lyssøjle lige over mit hoved, stærkere end solens glans, og den dalede gradvis ned, indtil den hvilede på mig... Da lyset hvilede på mig, så jeg to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse, stående over mig i luften. Den ene af dem talte til mig, kaldte mig ved navn og sagde, idet han pegede på den anden: Denne er min elskede Søn. Hør ham!" (Joseph Smiths Skrivelser 2:16-17)

Genne dette vidunderlige besøg af Gud Faderen og Jesus Kristus modtog Joseph Smith et personligt vidnesbyrd om at Gud Faderen og Jesus Kristus lever. Fra dette og efterfølgende besøg og åbenbaringer blev han undervist i Jesu Kristi evangeliums fylde, og hvordan Kristi Kirke skulle organiseres og fungere på jorden. Som i gamle dage var en Guds profet igen blevet kaldet. Engle besøgte jorden, inkl. Johannes Døberen, og Peter, Jakob og Johannes, Herrens fordums apostle, som overdrog [[Præstedømmet|præstedømmet] . Den samme præstedømmemyndighed, som de selv havde besiddet da de virkede på jorden i tidens midte.

- FORTSÆTTES -