Himmelske Fader

Fra MormonWiki

Skift til: Navigation, Søgning

Den første trosartikel for Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige (Mormonkirken) er meget definitiv og fremstiller vores tro på Gud meget enkelt:

Vi tror på Gud, den evige Fader, på hans Søn Jesus Kristus og på Helligånden.

Joseph Smith tydeliggjorde en lære, som han troede på, og som senere er blevet kanoniseret i Kirkens skrifter:

"Faderen har et legeme af kød og ben, lige så følbart som et menneskes. Ligeså har Sønnen. Men den Helligånd har ikke et legeme af kød og ben, men er en person, der består af ånd. Om dette ikke var tilfældet, kunne den Helligånd ikke bo i os." (Lære og Pagter 130:22)

Sidste-Dages Hellige (Mormoner) tror på at Gud har al magt og viden, og at Hans Ånd kan føles af alle mennesker alle steder. Han er i besiddelse af alle gode egenskaber i deres fuldkommenhed eller fylde; Han er barmhjertig, kærlig, tålmodig, sandfærdig, og har ikke personsanseelse. Mens Kirkens medlemmer ser hen til skrifterne for at få vejledning og kundskab om Gud, så kommer deres primære kundskab om hvordan Gud er fra Joseph Smith's Første Åbenbaring samt genne personlig åbenbaring til dem fra Gud selv. Gennem sådan personlig åbenbaring kan enhver person hæve sig over tidens debatter og usikkerheder mht. kundskab om Guds eksistens, hvordan han er osv. Ligesom Joseph Smith gjorde det.

Vores alles Fader

Sidste-Dages Hellige (Mormonerne) tror på at Gud Faderen, bogstaveligt er dette - vores alles Fader. Vi er Hans børn, og som sådan kan vi lære om Ham fra Ham. Vi kan stræbe efter at kende Ham og at blive som Ham. Han elsker os og kendte os før vi kom til jorden, ønsker os lykke i dette liv, og at vi skal vende tilbage for at leve sammen med Ham i det næste liv. (Sidste-Dages Hellige tror på at vort jordiske liv blot er en lille del af vores evige eksistens. De tror på at vi levede sammen med Gud før vi blev født og at vi kan vende tilbage og leve sammen med Gud efter at vi dør. Denne tro og dette begreb kaldes også for Frelsesplanen.)

Guds forhold til Jesus og Helligånden

Sidste-Dages Hellige (Mormoner) tror på at Gud, Jesus Kristus og Helligånden er tre separate og adskilte personer. Sammen udgør de Guddommen. Opfattelsen af at alle tre medlemmer af Guddommen er separate og særskilte blev bekræftet ved åbenbaring da Joseph Smith modtog den Første Åbenbaring, men ses også i skrifterne. Ved Jesu dåb, mens han var i vandet, hørtes f.eks. Faderens røst fra himlen og Helligånden "dalede ned som en due" og kom over Jesus. (Mattæus 3:13-17). I denne situation manifesterede alle tre medlemmer af Guddommen sig separat og samtidigt. Jesus antydede også at Faderen og Han var adskilte personer da Han sagde: "Faderen er større end jeg." (Johs. 14:28) Et andet sted erklærede Jesus "Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen." (Johs. 5:22) På Forklarelsens Bjerg identificerede Gud den jordiske Jesus for Peter, Jakob og Johannes, som "min Søn den elskede." (Mattæus 17:5) Dette er blot nogle få situation i Bibelen, hvor Gud og Jesus vises som separate og adskilte fra hinanden.

Trods deres individualitet så tror Sidste-Dages Hellige på at Guddommens medlemmer er fuldkommen ét i sind og formål. Den måde hvorpå Guddommen er ét illustreres i Jesu bøn om at hans disciple ville være ét, ligesom han og Faderen er et. (Johs. 17:21-22) Her bad Jesus om at hans disciple måtte være ét mht. sind, formål og vidnesbyrd. Han bad ikke om at deres identiteter skulle smelte sammen til en udefinerbar masse, men om at de at de skulle være ét i sind og formål, som Faderen og Sønnen er det.

Hvordan Gud blev Gud

Det er en almindelig tro blandt Sidste-Dages Hellige, at Gud Faderen engang var et jordisk menneske, ligesom vi er nu. Profeten Joseph Smith sagde om dette:

[F]or jeg vil fortælle jer hvordan Gud blev Gud. Vi har forestillet os at Gud var Gud fra evighed til evighed. At han ikke har været dette er en tanke, som er uforståelig for nogle. Men det er evangeliets første og enkle princip-med sikkerhed at kende Guds karakter, at vi kan samtale med ham som et menneske samtaler med et andet. Gud selv, alles Fader, dvælede engang på en jord, ligsom Jesus Kristus selv gjorde det..." (King Follett Talen)

Dette citat er taget fra en prædiken, som Joseph Smith gav kort før sin død. Den samme lære er blevet forkyndt af Kirkens senere ledere. Nogle kritikere siger at ved at tro på at Gud engang var et jordisk menneske ligesom os, så har "Gud ikke altid være Gud," men dette er ikke sandt. Hvorfor? Fordi Sidste-Dages Hellige generelt tror på at Gud og mennesket er af samme race og af samme natur. Gud kan være fuldkommen og mennesker ufuldkomne, men de er ikke desto mindre af samme race. Gud har således altid været Gud og mennesket er bogstaveligt skabt i Hans billede - vi er af Guds slægt.

Personlige værktøjer