Dåb ved nedsænkning

Fra MormonWiki

Dåb ved nedsænkning bruges i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige (mormonkirken) til at beskrive dåben ved hvilken en persons hele legeme nedsænkes under vandet og derefter føres op igen. Medmindre alle dele af legemet (inklusive håret) nedsænkes helt under vandet, så regnes dåben ikke for gyldig, og må gøres om.

I LDS Bible Dictionary står der:

Dåb stammer fra et græsk ord, som betyder nedsænke. Dåb i vand er evangeliets første ordinance. Dåb er blevet praktiseret nårsomhelst Jesu Kristi evangelium har været på jorden, og er blevet forkyndt af mænd, som bærer det hellige præstedømme til at udføre ordinancer.

Dåbshandlingen har en symbolsk betydning. Den symboliserer “død, begravelse og genopstandelse”, og kan kun udføres ved nedsænkning. (Bible Dictionary). Fra Bibelen ved vi, at Johannes Døberen og Filip døbte ved nedsænkning. I Mattæus 3 går Jesus til Johannes Døberen for at blive døbt, og dåben blev udført i Jordanfloden. Havde andre måder at døbe på været acceptable, så ville de ikke have brugt tid på at gå til et sted, hvor der var vand nok til at hele legemet kunne nedsænkes. Det samme gælder for Filip i Apg. 8:37-39, da han døbte Hofmanden.

Da Kristus gik til Johannes Døberen og bad ham om at blive døbt, protesterede Johannes idet han sagde at han havde mere brug for at blive døbt af Kristus. Kristus svarede, “Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham,”(Mattæus 3:15). Kristus forklarede ham kort sagt at dåb er nødvendig for at opnå frelse. For Sidste-Dages Hellige er dåben det første trin, som kræves for at opnå adgang til himmelen. Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Råd har sagt følgende om dåbspagten:

Ved dåben indgår vi en pagt med vores Himmelske Fader, om at vi er villige til at komme ind i Hans rige og holde Hans befalinger fra den tid og fremover, endog selvom vi stadig lever i verden. Vi mindes i Mormons Bog om, at dåben er en agt om, at “stå som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder, hvor I skulle befinde jer, ja til døden, så I kan blive forløst af Gud og blive regnet til dem, der hører til den første opstandelse, så I må have det evige liv.” (Mosiah 18:9). Når vi forstår dåbspagten og den Helligånds gave, så vil den ændre vort liv og grundfæste os i fuldkommen troskab overfor Guds rige. Kommer fristelser på vor vej, og vi vil lytte, så vil Helligånden minde os om, at vi har lovet at ihukomme vores Frelser og at være lydige overfor Guds befalinger.(Robert D. Hales, “The Covenant of Baptism: To Be in the Kingdom and of the Kingdom,” Ensign, Nov. 2000, 6).

LDS Bible Dictionary fortæller følgende om dåbens formål,

Dåb i vand har flere formål. Det er for tilgivelse af synder, for medlemskab af Kirken, og for at få adgang til det Celestiale rige, det er også døren til personlig helliggørelse når den efterfølges af modtagelse af den Helligånds gave.

Denne udtalelse understreger en anden vigtig del af dåben, hvilken er at modtage Helligåndens gave. Da Kristus blev døbt dalede en due ned over ham. Denne due repræsenterer Helligånden og Kristi accept af denne gave.

Bibelen er uklar mht. dåb før Kristus, men gennem nutidsåbenbaring og Joseph Smith’s oversættelse af både Mormons Bog og Dødehavsrullerne, læres det at alle Kristi sande profeter praktiserede dåb. I Moses' Bog læres det at Adam, det første menneske og den første profet blev døbt (Den Kostelige Perle, Moses' Bog 6:64-65).

Hvilken alder hvor det er passende, at blive døbt er et andet punkt hvor Sidste-Dages Hellige skiller sig ud fra andre kirker. Bibelen giver ikke nogen bestemt alder for dåben, men det er tydeligt at en person må være gammel nok til at forstå ordinancen, og være ansvarlige for deres beslutning. I nutidsåbenbaring fra Gud fastsættes minimumalderen for dåb til at være otte år. I Joseph Smith Translation af 1. Mosebog 17:11 står der “Og jeg vil oprette en omskærelsespagt med dig, og det skal være min pagt imellem mig og dig, og din sæd efter dig, i deres slægtled; at du for evigt må vide, at børn ikke er ansvarlige overfor mig før de er otte år gamle.” Det samme fremgår af Lære og Pagter.