Dåb

Fra MormonWiki

Skift til: Navigation, Søgning

Den fjerde Trosartikel siger, at mormoner "tror, at evangeliets første grundsætninger og forordninger er: 1) Tro på Herren Jesus Kristus, 2) Omvendelse, 3) Dåb ved nedsænkning i vandet til syndernes forladelse, 4) Håndspålæggelse for Helligåndens gave."

Jesu Kristi Kirke praktiserer dåb ved nedsænkning i vand. Dåben udføres typisk i en speciel døbefont og symboliserer begravelsen og genfødslen af en discipel af Jesus Kristus. Som mange kristne tror mormoner på at en person, som omvender sig og bliver døbt får tilgivelse for alle synder, som vedkommende har begået.

Dåb udføres aldrig før en person er minimum otte år gammel. Alderen otte år blev givet i en sidste-dages åbenbaring, som den alder hvor børn bliver ansvarlige for deres synder, hvilket betyder at de er istand til at skelne mellem hvad der er ret og hvad der er forkert. Er en person ikke istand til at skelne mellem ret og forkert (f.eks. mennesker med alvorlig mental svækkelse osv.) så regnes de for ikke at være ansvarlige for deres synder og for dem er dåben, uanset deres alder, ikke nødvendig; de frelses de fuldt ud gennem Jesu Kristi Forsoning. Mormons Bog og nutidsåbenbaring fra Gud forbyder specifikt dåb af små børn. (Se Lære og Pagter 68:27 og Moroni 8:4-23.)

Dåben anerkendes kun som gyldig når den er udført af en der bærer den rette myndighed, som indeholdes i det Aronske Præstedømme eller et højere embede.

Mormoner tror, ligesom mange kristne sekter, på at dåben er en nødvendig forudsætning for at indkomme i Guds rige i livet efter døden. Denne tro præsenterer imidlertid et problem for de millioner af mennesker, som levede og døde uden muligheden for, at høre om Jesus Kristus og evangeliet, og som derfor ingen mulighed havde for at blive døbt mens de levede på jorden. Af denne årsag udfører mormonerne stedfortrædende dåb for de afdøde. Dette arbejde udføres kun i Guds templer, og det udføres af en person på vegne af en som er død. Mormonerne tror på at en sådan ordinance, kendt som dåb for de døde— kun har værdi for de afdøde hvis de accepterer ordinancen som er blevet udført for dem. Accepteres den stedfortrædende ordinance af den afdøde, så kan pgl. person indkomme i Guds rige, på samme måde som hvis han eller hun havde haft muligheden for at lære om evangeliet og blive døbt mens han eller hun levede på jorden.

Personlige værktøjer